|
Vikinge prydkjoler
Mit foretrukne materiale til vikingedragter er uden tvivl uld. I tynde materialer er det let og køligt, i tykke udgaver holder det en varm, og det tager imod farver fra plantefarvning som en drøm. Derfor er min pryd-dragt til vikingebryg lavet i uld, og med så meget af min kunnen som muligt. Projektet begyndte i 2006 med indkøb af 100% ren uld, og siden da har jeg plantefarvet, syet, brodereret og brikvævet på mine uldkjoler. I 2009 udskiftede jeg selekjolen med en ny i et andet design, der endnu mangler at få brikbånd og broderi.
Den grønne kjole Den grønne inderkjole er lavet i 100% uld vævet i lærredsvævning fra Glaipnir, der efterfølgende er farvet med birk og indigo. Alle sømme er vendt og stukket fast på indersiden, så stoffet ikke kan trævle. Kjolen er lavet med 4 kiler i skørtet, og formskårede ærmegab ala hedeby koften. Brikbåndet på inderkjolen er lavet i 20/2 kamgarn farvet med æble og æble+indigo. Mønsteret er en fejlvævning af et bånd fra Egon E. Hansens 'Brikvævning', hvor jeg kom til at starte på et forkert sted. Jeg har løbende broderet jelling dragemotiver på kanterne på kjolen, først på ærmerne og senest hele vejen rundt i bunden. Selekjolen anno 2007 Selekjolen er lavet i 100% uld vævet i diagonalkiper og valket, og efterfølgende farvet med kraprod og indigo. Alle sømme er vendt og stukket fast på indersiden, så stoffet ikke kan trævle. Den er konstrueret med 2 kiler, en i hver side. Selerne er vævet af 7/2 kamgarn i rejnfan og rejnfan+indigo, og det samme garn er brugt til broderiet. Broderimotivet stammer fra Mammen i Jylland, det største fund af broderi fra vikingetiden. Det originale broderi blev lavet med en anden stingtype, men jeg har brugt kædesting, hvilket er fundet fra perioden, dog i York. Selekjolen anno 2009 Selekjolen er lavet i 100% uld der oprindeligt var en tofarvet brun sildeben. Jeg overfarvede stoffet med kraprod, så det har den nuværende rødbrune farve. Selekjolen består af et kvadratisk stykke stof, der er slidset op i siderne og har fået indsat trekantede kiler. I ryggen har jeg lavet et indsnit fra toppen og ned til hoften, da jeg mente at dette var en dokumenteret i et fund fra Hedeby. Stropperne er lavet af stofrester fra kjolen, og kjolen holdes sammen med et lille trefliget spænde lige under brystet. Desværre havde jeg misforstået fundet: Hedebykjolen har rigtig nok et indsnit, men det er for smalt til at være beregnet til at gøre kjolen figursyet, og er i øvrigt dækket af et dekorativt bånd. (se punkt D og B nedenfor) Det der gør at hedebykjolen er figursyet er, at stofstykkerne er klippet så de er smalle om torso, og breddere over hofterne og nedefter (se punkt C2). Peter Beatson har en rigtig god forklaring på sin hjemmeside. ![]() ![]() Dress fragments H14A/B from Haithabu. Left - exterior, A= top margin (hem); B= applied braid; C1= straight seam; C2= curved seam; D= dart; W= worn area (extent in grey). Right - inner side of same. Venligst udlånt af Peter Beatson ![]() Optimalt mønster til selekjole baseret på hedebykjolen. Smykker 2007 Bronzespænderne er en gave fra Anders, indkøbt på Foteviken engang i '03 eller '04. Glasperlerne er indkøbt på markedet der blev holdt ved Roskilde Vikingeskibsmuseum, da Havhingsten blev søsat. 2009 Smykkerne består af et sæt bronze-brocher med jellingdrager på, flere forskellige bronzevedhæng købt hos de russiske smykkestøbere www.reenactment.ru på Foteviken og Trelleborg markederne. Perlerne er indkøbt på forskellige vikingemarkeder over de sidste 3-4 år. |