Vikingelyre


Mine erfaringer med musikinstrumenter er forholdsvis små, -jeg spillede guitar da jeg var i folkeskolealderen, har aldrig rigtig lært noder og min musikteori er fuldkommen til rotterne. Ikke desto mindre faldt jeg for ideen om, at bygge min egen harpe.
Efter at have læst vidt og bredt på internettet om harpekonstruktion, fandt jeg frem til, at jeg nok hellere måtte begynde med et lidt simplere projekt, -en vikingelyre.

I vikingetiden var kvad og sagaer en stor del af den underholdning der var til rådighed, og de blev sandsynligvis ofte fremført med akkompanement af en lyre. Der er fundet flere eksemplarer rundt omkring i Europa, mest kendt er nok den fra Sutton Hoo.

Der findes flere guides på nettet til at lave en lyre, fx disse:
http://www.housebarra.com/EP/ep03/01cithara.html
http://www.geocities.com/scalaska1/lyre1.html
http://www.cs.vassar.edu/~priestdo/lyre.html
http://www.michaeljking.com/

Det bedste sted jeg har fundet til dato er dog Yahoo!Groups -gruppen http://launch.groups.yahoo.com/group/Anglo_Saxon_Lyres/.


Basisdesign
En lyre er basalt set bygget op af tre ting:
En ramme der holder det hele sammen, en række strenge der danner tonerne og et resonansbord der giver lyden volumen.

Dertil kommer et par småting, der får det hele til at hænge sammen:



 Stemmeskruerne, til at justere spændingen af den enkelte streng, og derved tonen.


Endestykket, der holder alle strengene fast i den anden ende.


Stolen, der er strengenes kontaktpunkt til resonansbordet, og den vej strengene overfører vibationerne til denne.

Hvordan spiller man på den?
Det vides ikke med sikkerhed hvordan man har spillet på lyrer, eller hvordan de har været stemt. Der er dog en del illustrationer i bøger, hvor vi kan se hvordan lyren holdes og hænderne placeres. Det har ført til følgende teori:
Lyren anbringes lodret med bunden i skødet på en. Højre hånd anbringes på forsiden af lyren, venstre hånd på bagsiden, hvor den har adgang til strengene gennem hullet.
Når lyren skal spilles anslår man alle strengene samtidig med højre hånd. Venstre hånd bruges til at forstumme enkeltstrenge ved at berøre dem let. På den måde er det muligt at spille forskellige akkorder ved at forstumme de nødvendige strenge.

en typisk måde at stemme lyren på er: G A H C D E, og op eller ned justering af samme intervaller.


Kong David der spiller harpe blev tit afbilledet med en lyre.

Forberedelse
Jeg startede som sagt mit projekt med at researche harper, der er betydeligt mere komplekse. I den forbindelse fandt jeg siden http://www.sligoharps.com/, der behandlede teorien om strenge, deres længde, tone, spænding og brudstyrke. Jeg fandt desuden en side Arto's new string calculator, hvor man kunne indtaste tone, længde og tykkelse på strengen, og finde trækbelastningen i den.

Basisteorien er som følger:
En strengs tone er afhængig af dens længde, tykkelse og trækbelastning, hvor:

Jo længere strengen er, jo dybere er tonen.
Jo tykkere strengen er, jo dybere er tonen.
Jo større trækbelastning strengen er under, jo lysere er tonen.

En streng har en mindste trækbelastning for at strengen ikke flaprer for meget, og en maksimumbelastning for at den ikke sprænger.
Minimumsbelastningen er ikke veldefineret, men sættes ofte til 30% af maksimumsbelastningen. Maksimumsbelastningen skal helst ikke nås, (af naturlige årsager), og ofte sætter folk en 'sikkerheds maksimumsbelastning' på ca. 70% af den reelle maksimumsbelastning.

Maksimumsbelastningen er direkte afhængig af længden på strengen, og derfor kan man sætte en øvre og nedre grænse for en strengs længde, når den skal have en bestemt tone.
Dette er uafhængigt at strengens tykkelse, da en tykkere streng vil have en større belastning, men også kunne tåle mere.

Sligo har opgivet disse længder i inch, og jeg har her tilladt mig at omregne dem til cm:

Strengelængder for stålstrenge (cm)
Tone 30% 70% 100%
c 7,112 10,668 15,24
b 7,366 11,43 16,32857
a 8,382 12,7 18,14286
g 9,398 14,224 20,32
f 10,414 16,002 22,86
e 11,176 17,018 24,31143
d 12,446 19,05 27,21429
c 13,97 21,336 30,48
b 14,732 22,606 32,294
a 16,76 25,4 36,28
g 18,796 28,448 40,64
f 21,082 32,004 45,72
e 22,098 34,036 48,62286
d 24,892 38,1 54,42857
c 27,94 42,672 60,96
b 29,718 45,212 64,58857
a440 33,274 50,8 72,57143
g 37,338 57,15 81,64286
f 41,91 64,008 91,44
e 44,45 67,818 96,88286
d 49,784 76,2 108,8571
c 55,88 85,598 122,2829
b 59,436 90,678 129,54
a 66,548 101,6 145,1429
g 74,676 114,046 162,9229
f 83,82 128,27 183,2429
e 88,9 135,89 194,1286
d 99,822 152,4 217,7143

Sligo omtaler desuden forholdet T/L, tension per length eller belastning pr. længde streng. En høj T/L betyder at strengen er meget stram, en lav T/L betyder at strengen er meget løs.
Dette forhold er ikke så interessant for en enkelt streng, men for en serie af strenge fortæller det hvordan de forskellige strenge er at føle på i forhold til hinanden. Det skulle føles rarest at arbejde med strenge der har ca. samme T/L, eller hvor T/L stiger eller falder jævnt hen over de forskellige strenge.

Disse informationer kunne jeg således bruge til at finde frem til den længde strenge jeg skal bruge til min lyre, når jeg ved hvor lang min lyre skal være, og hvilke toner jeg vil have.

Jeg har fastlagt mig på en lyre med 50 cm vibrerende stykke streng, og tonerne: G A H C D E, hvor A er kammertonen (440 Hz)

Ved hjælp af Arto's new string calculator fandt jeg trækbelastningen for disse toner ved forskellige tykkelser strenge og fandt T/L ved at dele dem med 50 cm.

Trækbelastning (kg)
tykkelse G A H C D E
inch mm 392 Hz 440 Hz 493 Hz 523 Hz 587 Hz 659 Hz
0,009 0,2286 14,18
0,01 0,254 17,51
0,011 0,2794 13,3 16,82 21,19
0,012 0,3048 15,88 20,01 25,215
0,013 0,3302 13,18 16,6 18,64 23,487
0,014 0,3556 15,288 19,26 21,62 27,24
0,015 0,381 13,93 17,55 22,11 24,8
0,016 0,4064 15,84 19,96 25,16 28,23

T/L(Kg/cm)
tykkelse G A H C D E
inch mm 392 Hz 440 Hz 493 Hz 523 Hz 587 Hz 659 Hz
0,009 0,2286 0,28
0,01 0,254 0,35
0,011 0,2794 0,27 0,34 0,42
0,012 0,3048 0,32 0,40 0,50
0,013 0,3302 0,26 0,38 0,43 0,54
0,014 0,3556 0,31 0,39 0,43 0,54
0,015 0,381 0,28 0,35 0,44 0,50
0,016 0,4064 0,31 0,40 0,50 0,56

Sligo havde selv lagt instruktioner op til en harpe, med toner længder og tykkelser på de forskellige strenge, og ved at sammenligne med T/L for de samme toner fandt jeg frem til, at en T/L på ca. 0,30 var hensigtsmæssig.
Derfor faldt valget på disse strenge:
.009, .011, .012, .013, .014, .015

Herfra var det bare at tegne et udkast til min lyres form, med en strengelængde fra stemmeskrue til stol på 50 cm.

Materialer
Asketræsbræt (massivt asketræs gulvbrædt)(2,5 x 16 x 70 cm)
Birketræskrydsfiner (0,3 x 40 x 50cm)
Elmetræsrester ( ca. 1 x 8 x 15 cm)
Mahogni-liste ( 50 x 1,5 x 1,5 cm)
Stålstrenge ( .009, .011, .012, .013, .014 og .015 )
Messingsøm 1,5 cm
Trælim
Plastisk træ
linolie

Værktøj
Stiksav
Dekupør-sav
Båndsliber
Grovfile
Rundfile
Nøglefile
Boremaskine (bor: 1,5mm, ca. 2mm ca. 4mm)

I værkstedet
Kommer snart.


Det færdige resultat
Når lyren er monteret med de hjemmelave træstemmestruer, kan den desværre ikke stemmes.
3 af stemmeskruerne hopper ud når jeg stemmer, og jeg kan ikke helt finde ud af hvad der er gået galt. Sandsynligvis er problemet, at mine stemmeskruer er for skrå og hullerne der hører til ikke er tilpasset skruerne godt nok. Et andet problem kan være at jeg har olieret hele stemmeskruen, så overfladen nede i hullet bliver glat. Det nedsætter nok friktionen.

Min løsning på dette problem blev at bruge zither pins istedet. De skal indsættes i lige huller, hvilket er meget nemmere at arbejde med. De er ikke lige så pæne som håndlavede stemmeskruer, men det kan jeg leve med.
Jeg har fundet nogle pæne diskrete pins hos windworld.com, der også sælger stemmehåndtag. Inkl. Fragt fik jeg 50 stk + et håndtag til ca. 150 kr. Det er jo rimeligt.
Jeg fyldte hullerne fra de hjemmelavede stemmeskuer ud med plastisk træ, og borede nye huller med et 4,5 mm bor. Heri kunne jeg så skrue zither pin'sne og det virker fint. Lyren kan nu stemmes, men er nok først helt stabil i tonen efter ca 14 dage.

Her er en lille video, hvor lyden kan høres: