Arbejdstøj til vikingemarkeder

Når jeg er på vikingemarked og ligger i teltlejr har jeg altid flere forskellige sæt tøj med. Dels har jeg mit 'optimale' vikingetøj; de plantefarvede, broderede og brikbåndskantede uldkjoler, dels har jeg mit arbejdstøj, der må blive slidt, beskidt og brugt. Arbejdstøjet består af en simpel kjole inderst og en selekjole ud over, begge lavet i 100% hør, så de kan tåle at komme i vaskemaskinen. Da arbejdstøj bliver udsat for en masse slid og jeg sandsynligvis skal skifte flere gange på et marked, har jeg en række krav til det:

  • Jeg skal have nok kjoler til at kunne skifte når det er nødvendigt
  • De skal være nemme at lave
  • De skal være billige at lave
arbejdskjole

Inderkjoler
Jeg har to inderkjoler at skifte mellem på markedet, en langærmet og en ¾ ærmet. Begge er lavet i ubleget hør, som jeg får billigt, da jeg køber meget ind af gangen. Kjolerne er syet på maskine, med sømrummene siksakket på symaskine, men alle synlige kanter (krave, skørt og ærme) bliver syet i hånden med halvbleget hør-sytråd.

Jeg har valgt at sy kjolerne i et mønster inspireret af to tunikaer fundet i Birka og Hedeby. Ærmegabene er kurvede som på hedeby-tunikaen, men der er kun to kiler som på tunikaen fra Birka. Ærmerne er ikke tætsiddende, men det har vist sig upraktisk ved den langærmede kjole så den skal have ærmerne syet ind.



Selekjolen
Min arbejdsselekjole er lavet i syntetisk farvet 100% hør, i en diskret støvgrøn farve. Hørfibre tager ikke særlig godt imod farvestoffer fra plantefarvning, så de mest sandsynlige farver for hør i vikingetiden har nok været:

  • Ubleget
  • Forskellige niveauer af bleget til helt hvid
  • blå farver (blåfarvning foregik ved kypefarvning der fungerer på hør)
  • brune farver fra egebark (garvesyren fungerer på hør)
  • muligvis rødlige farver, der er omtalt...
Selekjolen er syet fuldstændig i hånden, med en matchende hørtråd. Stropperne og overkanten på kjolen er lavet af gyldenbrun og mørkeblå hørtråd brikvævet i et mønster med små drager i. Det er usandsynligt at en arbejdskjole har været kantet med pyntebånd, og især i mørkeblå, der var meget dyr i vikingetiden, men min forfængelighed vandt over logikken. Arbejdstøjet er det jeg går mest i på vikingemarkeder, og som brikvæver føles det underligt ikke at have brikbånd på selv.

Mønsteret til selekjolen er kopieret fra hvad jeg har set andre gå i på vikingemarkeder andre år. Mønsteret består af to rektangler, der er syet sammen fra lige under armen, og ned til taljen. Selekjolers 'korrekte' udformning er meget svære at fastslå, da størstedelen af de fragmenter der er fundet er for små til at give et billede af hele kjolen.



Efter at selekjolen blev vasket første gang opdagede jeg en ret upraktisk detalje: Selvom jeg havde vasket hørstoffet så det ikke krympede, var det ikke tilfældet med hørtråden anvendt til brikbåndet og syningen, så der er flere steder på kjolen hvor den rynker en lille smule ved sammensyningen af brikbånd og kjole.

Smykker
Smykkerne består af et sæt bronze-brocher med jellingdrager på, flere forskellige bronzevedhæng købt hos de russiske smykkestøbere www.reenactment.ru på Foteviken og Trelleborg markederne. Perlerne er indkøbt på forskellige vikingemarkeder over de sidste 3-4 år.