Af Mette Juul Wikkelsø
Fotos: Anders H. Hansen
Oprindeligt udgivet i foreningsbladet 'Rollespilleren', i forkortet udgave.




Til klassiske fantasy- og middelalderscenarier er det ofte et problem at skaffe bygninger og boliger der passer godt ind i settingen. Her kan et flot telt med et autentisk middelalderudseende være løsningen.

I denne guide er udgangspunktet et saksertelt, et simpelt aflangt telt med to pæle, en overligger og skrå vægge. Den originale historiske udformning er med indgange i enderne, men da det til liverollespil ofte er en fordel at have et større område foran indgangen til spil, er det også muligt at lave et telt med indgangen i siden - et sartanertelt fra foreningen Lorania.
På grund af de skrå vægge indrettes sartanerteltet som oftest med opbevaring ude langs siderne, ophold i midten og sovepladser ude i enderne.

For at lave et sakser- eller sartanertelt skal man helst være to-tre voksne, der har prøvet at arbejde med både træ og syning før. Til opsætning af et telt skal man være minimum fire personer, to til at holde stolperne, to til at sætte pløkker i.






Materialer:
Teltdug:
Kraftigt vandtæt stof, f.eks. det teltlæred fra Nordisk farve og blegeri A/S
Ekstra kraftig sytråd
Stropper til pløkhuller, ca. 2 cm bredde.
Træværk:
2 træpæle, 2,4 m lange og minimum 5 cm i diameter
enten:
1 træpæl, 3,4 m lang og minimum 5 cm i diameter (til et saksertelt)
1 træpæl, 3,1 m lang og minimum 5 cm i diameter (til et sartanertelt)
2 metalsplitter, 1 cm i diameter, 5-6 cm lange (evt. gevind)
lim
Andet;
Store stormpløkker
Lædersnørre til indgange
Evt. Tovværk til opsætning af teltet.

Redskaber:
God skarp saks
Målebånd
Symaskine
Symaskinenåle størrelse 90 eller 100
Knappenåle
strygejern
Sav
Høvl, gerne el-høvl
Boremaskine
Målebånd/tommestok

Stofforbrug
til 2,4 m høje telte med 1,7 m bredt stof

Endestykker: Midterstykker: I alt:
Sartanertelt: 3 gange 3,52 m 2 gange 6,44 m 23,44 m
Saksertelt: 4 gange 3,52 m 2 gange 6,44 m 26,96 m


For at udnytte teltstoffet optimalt, er grundformen på teltene bygget op efter stoffets bredde, således at afstanden fra pælene og ud til teltdugen er den samme som stofbredden.
Sakserteltet og sartanerteltet er udregnet efter det 1,7 m brede stof fra Nordisk farve og blegeri A/S, og derfor kan de mål der er angivet i guiden kun bruges til stof af denne bredde.
Hvis du ønsker at sy et telt af stof i en anden bredde kan du regne dig frem til stofforbruget sådan her:
Telthøjden, stofbredden og teltdugen danner en retvinklet trekant, hvor pythagoras sætninger gælder:

a*a + b*b = c*c
dvs.
stofbredde*stofbredde + telthøjde*telthøjde = teltdug*teltdug
dvs:
teltdug = kvadratroden af (stofbredde*stofbredde + telthøjde*telthøjde)

Teltdugen i denne formel dækker kun fra toppen af teltet, og lige ned til jorden. Hertil skal der lægges 30 cm til som vandslag, der forhindrer vand i at løbe ind i teltet.
Midterstykkerne klippes således at stoffet dækker begge sider, dvs længden er:
2 gange teltdug + 60 cm. (bruges 2 stykker)

Endestykkerne på teltet klippes to og to, med et vandslag i hver ende, så her er længden; 1 gange teltdug + 60 cm (bruges 3 eller 4 stykker)

Klipning af stoffet


Stoffet lægges ud på et gulv og måles af til endestykker (3, 52 m) og midterstykker (6,44 m) i det antal, man skal bruge til hver type telt.
På midterstykkerne afmærkes midten på længden af stoffet med knappenåle, og 30 cm fra hver ende afmærkes vandslagene.
På endestykkerne afmærkes de 30 cm vandslag i hver ende, og midten af stofbredden findes i den ene ende, og afmærkes midt på vandslags-afmærkningen.
Derfra afmærkes der lige linier til hver hjørne i den anden ende. Disse skrå linier klippes op, således at endestykket bliver til ét trekantet stykke og to halve stykker.

Syninger:
Der er to forskellige syningstyper der er brugbare til teltsyningen.

Kap-søm, eller 'cowboybukse-søm'
Kap-sømmen er ekstra stærk på grund af de to syninger, men er besværlig at bruge til telte.
Problemet er, at halvdelen af stoffet skal være på indersiden af symaskinen og det kan være svært at få plads til. Rul den del af stoffet der giver problemer i en tæt pølse og fæstn den med knappenåle. Så er det nemmere at håndtere.



Stoffet ligges vrang mod vrang, og sys med det nederste lag stikkende ca. 1,5 cm ud.
Stoffet styges, de 1,5 cm foldes hen over den anden kant og sys.

Fransk søm
Den franske søm indeholder kun en enkelt bærende syning, og er derfor svagere end kap-sømmen. Tilgengæld er al stoffet er på den ene side af symaskinen, vandet bliver stadig blokkeret ordenligt, og flossede stofkanter bliver både skjult og beskyttet.

Stoffet ligges vrang mod vrang, og sys 0,5 cm inde.
Stoffet vendes så det ligger ret mod ret, stryges og sys, således at stofkanterne bliver skjult.

Syning af teltdugen:
På grund af de store mængder stof, er den mest praktiske måde at sy teltet sammen på at begynde med enderne, derefter midtersyningen og så tilsidst sætte det hele sammen.

1. Først sys de halve endestykker sammen hele vejen ned, inklusiv vandslagene.

Derefter sys endestykkerne sammen, således at vandslagene ikke hænger sammen og kanterne på vandslagene foldes 1 cm op, og sys fast.
Sartanerteltets ender består af to gange tre stykker syet sammen og sakserteltets af fire gange to stykker syet sammen. På sakserteltet er åbningen i enderne, og derfor skal kanterne foldes ind ved de kanter der kommer til at være ved indgangen.

Saksertelt

Sartanertelt


2a. Sakserteltet
Midterstykket sys sammen, inklusiv vandslagene på begge sider. Kanterne på vandslagene foldes 1 cm op, og sys fast.


2b. Sartanerteltet
Midterstykket ligges ret mod ret, således at det ene stykke stof stikker 30 cm ud under det andet. Det ene vandslag og 4,15 m af teltdugen sys sammen.
Det øverste stykke stof foldes hen over overlapningen, og sys fast lige så langt som forrige syning. Nu er der en 2,15 m åbning på teltet som indgang.
Kanterne på vandslagene og indgangen foldes 1 cm op og sys fast.


3. Endestykkerne sys sammen med midterstykkerne en efter en, og ved indgangene sys der lædersnører fast til at lukke med.


4. Stropperne til pløkkerne klippes i ca. 15 cm lange stykker, og zig-zagges i enderne. Ved hver syning og midt på hver stofbane sættes en strop fast som en lille løkke, ca. 3 cm bred og 2 cm dyb. Stropperne skal sys grundigt fast, evt. ved at sy rundt i en firkant der hvor stroppen sidder fast på dugen.


Træarbejdet:
Træskelettet består af to pæle, der holder en overligger oppe, ved hjælp af to samlingspunkter hvor de sidder sammen.
I toppen af hver af de to pæle bores et hul, der har samme diameter som metalsplitterne og er ca. 3 cm dybe. Her limes metalsplitterne fast.
På overliggeren bores der ca. 75 cm fra hver ende et tilsvarende hul, hvor metalsplitterne passer ind.
Når teltet rejses, sørger splitterne for at overliggeren bliver på plads, mens de tre træstykker nemt kan splittes ad og transporteres, når teltet er slået ned.
For at overliggeren ikke slider så meget på stoffet, skal dens ender og øverste kanter afrundes med en høvl.


Forhandlertips:
Stof: Meget kraftigt bommuldslærred, ca. 40 kr/m
Nordisk farve og blegeri A/S, Industrivej 10, 3000 Helsingør
Pløkker: Spejdersport
Metalspliter/gevind: Byggemarkeder som Silvan


Du skal lave et sartanertelt hvis: Du skal ikke lave et sartanertelt hvis:
...du vil have en bolig der passer til rejsende folk.
...du vil have et telt der passer til vikinge, middelalder og fantasy-scenarier.
...du vil have et telt der kan transporteres i bil, med pæle og overligger på taget.
...du vil have et telt der vejer under 70 kg, fordelt på dug, pæle og overligger.
...du vil have en bygning.
-Lav et Einhejrerhus.
...du vil have fuld ståhøjde i hele teltet, og et adeligt/civiliseret look.
-Lav et rundtelt (onepole-telt).