Materialer:

Garn og stof:
Garn til plantefarvning skal være 100 % uld, og meget gerne kam-garn. Garnet skal være vundet op på fed, enten 100, 50 eller 25 g. Til broderi og brikvævning er tyndt 20/2 kamgarn godt (fås både hos garntex og glaipnir), men en begynder indenfor brikvævning vil nok foretrække tykkere garn, fx. 7,5/2 fra glaipnir, eller Hifa kamgarn 14/2 fra spindelvæven.

Stof til farvning skal ligeledes være 100% uld, og bør helst farves før det klippes i og sys. Glaipnir har flere typer stof der er egnet, og Harrys arbejtskläder i Sverige har noget lækkert vadmel der også er egnet.

Planter:
Planteforbruget afhænger meget af hvilke plantedele der bruges, og generelt er reglen:

Friske blade:
Friske blomster:
Tørre blade:
Tørrede blomster:
Kraprod: 		Cirka 400 g til 100 g uld
Cirka 200 g til 100 g uld
Cirka 200 g til 100 g uld
Cirka 100 g til 100 g uld
Cirka 50-100 g til 100 g uld

Bejse:
Gule og andre farver: 20 g alun pr 100 g garn
Røde farver: 25 g alun pr 100 g garn

Vandforbrug:
4-5 L vand pr 100 g garn

Arbejdsgang

Vask
Ved spinding af garn bruger de fleste fabrikker en smule spindeolie for at få ulden til at ligge sig ordenligt. Før farvning er det derfor en god ide at vaske garnet forsigtigt I håndvarmt vand, med en lille smule sæbe.

Forbejsning
For at få farven fra planterne til at sætte sig ordenligt på garnet, er det for det meste nødvendigt at forbejse garnet. Det sker ved at behandle garnet i en alun eller krom-opløsningen I en time, ved 90 °C. Hvis garnet kommer op og koge bliver det unødvendigt beskadiget, og det kan ske at det kruser mærkeligt, og bliver svært at vinde op bagefter.

Farvning
Ved selve farvningen laves først et afkog af plantedelene. Dette skal koge en time, og plantedelene må gerne komme I kog. Plantedelene sies fra, og afkoget får lov til at køle ned, til man kan have hænderne I det.
Med alt andet end kraprod og indigo laver jeg planteafkoget således:

Fyld gryden op med plantedele så det fylder ca. det samme som når garnet skal i. Tilsæt vand så det dækker, og lav afkoget. Tag planterne op, og fyld den sidste mængde vand i gryden, så vandstanden er det samme som da der var planter i.
På denne måde er vandet typisk koldt nok til at ulden kan komme i.

Garnet gøres vådt på forhånd, så der ikke er små luftlommer I det, og det kommes ned I afkoget, der er kølet af til det er håndvarmt.
Afkoget varmes op til de 90 °C igen, og I de første 5-10 minutter trækkes garnet gennem vandet hele tiden, så farven sætter sig jævnt over hele garnnøglet. Den samlede farvetid plejer at være 1 time, men man kan efterlade garnet I gryden natten over, så det også optager farve under afkølingen. Der er dog så også en risiko for at der kommer pletter på stoffet, fordi farven har sat sig bedre i nogle områder.

Farvning af røde farver med kraprod følger nogle lidt andre regler. Rødderne skal blive I farvebadet, og for at få klare farver, må temperaturen I en kraprodsfarvning ikke overstige 70 °C på noget tidspunkt I farningen. Hvis det sker, bliver farven uklar og mørk.
I de fleste farvebøger står der, at når man farver med kraprod, kan man hælde dem direkte i vandet, og farve med dem med det samme. Det er ikke helt rigtigt.
Tørret kraprod skal stå i blød i rigeligt vand i ca. 24 timer før det kan farves med. Ellers kan farvestoffet ikke nå at trække ud fra plantedelene. Det er desuden en rigtig god ide kun at bruge kraprod der er hakket groft, og ikke det pulver man også kan købe. Problemet med pulveret er, at det er svært at skylle ud af ulden igen, hvilket især er et problem med stof-stykker, der bliver mærkeligt skjoldede. Både Glaipnir og Artemis Plantefarver har kraprod der er grofthakket.




Farvning af stof:
Farvning af stof er en disciplin i sig selv. Man arbejder med større mængder materiale, hvilket sætter anderledes krav til udstyret og arbejdsdisciplinen.

Et typisk stykke stof er ca. 2-3 meter langt, og vejer 500 gram per meter. Med et vandforbrug på 5 l vand pr 100 g, giver dette et minimums volumen på 50 l.
Det kan være ret svært at finde en gryde i den størrelse, til en rimelig penge, men det kan lade sig gøre. De såkaldte gruekedler sælges af og til via den blå avis, men ellers er det en ide at få en lavet af en smed. Jeg gjorde det sidste, og har en gryde på ca. 150 l, hvilket passer til op til 3 kg uld. Desværre er den i jern og ruster, men det tager jeg ikke så tungt. Vikingernes gryder var alligevel heller ikke lavet af stål, men enten jern, kobber eller fedtsten. Både jern og kobber afgiver ioner til farvevandet ved brug, og rust og ir øger koncentrationen af ioner i vandet. Begge ion-typer påvirker farverne fra birk og rejnfan i retning af grøn (jern) og brun (kobber). Ændringen er ikke ret stor, men dog stor nok, til at det ikke er muligt at farve solgul fra hverken birk eller rejnfan, ved mindre jeg fjerner al rust fra gryden.



Ved stoffarvning er det i øvrigt nødvendigt at røre mere rundt end ved garnfarvning, da konsekvensen af en ujævn farvning er stor. Stoffet skal som udgangspunkt være i bevægelse under hele farvning, eventuelt blot omrøres hver 2 minut.
Problemet er, at plantedele eller grydens overflade kan afsætte pletter af ekstra farve, hvis en del af stoffet bliver på det samme sted for længe. Farvning med birk og rejnfan giver risiko for mørkegrønne pletter fra gryden, og farvning med indigo giver risiko for ujævn farvning.


Et stykke stof der er blevet omrørt for lidt under overfarvningen med indigo. Dvs. 600 kr der kan kasseres.

Efterbehandling
For at få specielle farver ud ud af sine planter er det nogle gange en ide at efterbehandle garnet når det er blevet farvet. Det kan ske med enten jernvitriol eller kobbervitriol, der er salte af jern og kobber og indeholder deres respektive ioner.
For jernvitriol og kobbervitriol er reglen at at man tilsætter 5-10 g til 100 g uld efter farvningen, og bejser I 15 minutter under omrøring. Bejsningen må ikke vare længere, da garnet kan tage skade af det og blive mørt.
Personligt har jeg haft en del problemer med at få kraftige farveændringer ved efterbehandlingen, og gør det derfor lidt anderledes:
For at farve olivengrøn med rejnfan eller birk, tilsætter jeg jernsulfat til farvebadet før garnet er kommet i, og lader istedet garnet farve lidt kortere. Dette virker tilsyneladende kun for små mængder garn, og ved farvning af stof øger det risikoen for pletter, fordi pulveret lander på stoffet og farver kraftigt et enkelt sted.

Eftervask
For at få farverne til at blive ordenligt på garnet, skylles det forsigtigt 3-4 gange. Sidste skylning må gerne være eddikeholdig, da eddike vil få farven til at fæstne bedre på garnet.

rejnfan
rejnfan med jernsulfat tilsat de sidste 15 minutter.
rejnfan med jernsulfat tilsat før garnet kom i.
Kraprod.
Restbad fra kraprod.
Restbad fra kraprod, overfarvet med indigo.
Æblekviste, med let basisk vand.
Æblekviste, overfarvet med indigo.
Rejnfan overfarvet med indigo i tre forskellige styrker.