Jeg vil på denne side ikke komme ind på selve teorien bag brikvævning.
Irene Lyng har på sin side brikvaevning.dk lavet en god indføring i teorien, så hvis det er det du leder efter, vil jeg foreslå at gå til Irenes side.
Væveteknikker
Ved brikvævning er der flere forskellige måder at spænde sin trend op på, og forskellige folk sværger til hver deres måde.
Vævning i friluft
En metode er, at binde trenden op mellem sig selv og et fast punkt som fx. et dørhåndtag. Metoden er nem at gå til for begyndere, men har den ulempe at man er bundet fast, og ikke kan forlade arbejdet hurtigt.
|
|
Vævning på osebergvæv
En anden metode er at spænde trenden op på en osebergvæv, opkaldt efter det sted den blev fundet. Fordelen ved osebergvæven er, at trenden sidder fast på væven og ikke en selv, men væven fylder typisk ca 1,5 m i længden, og er besværlig at have i en lejlighed.
|
|
Vævning på vævebrædt
Den tredie metode er, at bruge et vævebrædt. Vævebrædtet består grundlæggende af et brædt med en pind i, og en snor der går under brædtet. Trenden bindes op imellem pinden og snoren. Fordelen ved vævebrædtet er, at det ikke fylder så meget.
Ved vævning på vævebrædt bruges en anden håndstilling end ved vævning i friluft og osebergvæv, da brikkerne viler på selve brædtet. I starten er dette meget irriterende, men man vender sig hurtigt til det, og det bliver muligt at væve betydeligt hurtige end ved de to andre metoder.
|
|
Mine bånd
Her er et udvalg af de brikbånd jeg har vævet gennem tiden.
 |
Anders' bånd i kontrastfarver
År: 2008
Brikker: 24
Længde: 0,7 m og endnu ikke færdigt.
En test for at se om båndet til Anders' kofte hellere skal være i rød med gult motiv.
Vævet i 7/2 kamgarn farvet med rejnfan og krap+indigo.
|
 |
Anders' bånd
År: 2008
Brikker: 24
Længde: 1,5 m
Fancy brikbånd til Anders' prydkofte. Båndet blev for kort, så der manglede bånd til det ene ærme. Desværre havde jeg ikke nok rejnfanfarvet garn til at lave et nyt bånd i samme farver, så Anders må få et andet bånd på koften når jeg har farvet nyt garn.
Vævet i 7/2 kamgarn farvet med krap+indigo og rejnfan.
|
 |
Dobbelt flet
År: 2007
Brikker: 20
Længde: 2,1 m og endnu ikke færdigt.
En forfejlet vævning af et bånd fundet i Kekomäki. jeg begyndte væverapporten forskudt, og fik derved dette mønster. Båndet er brugt på min grønne plantefarvede uldkjole.
Vævet i 7/2 kamgarn farvet med rejnfan og rejnfan+indigo.
|
 |
Forfejlet Kekomäki
År: 2007
Brikker: 13?
Længde: ca. 2 m
En forfejlet vævning af et bånd fundet i Kekomäki. jeg begyndte væverapporten forskudt, og fik derved dette mønster. Båndet er brugt på min grønne plantefarvede uldkjole.
Vævet i 20/2 kamgarn farvet med æble og æble+indigo.
|
 |
Krave
År: 2008
Brikker: 12/24
Længde: 0,8 m
Brikbånd af eget design. Båndet er vævet så de to ender af den smalle del går sammen, og bruges til at væve en breddere endestykke.
Vævet i 14/2 kamgarn, farvet med rejnfan+indigo og krap+indigo.
|
 |
Simpelt fletmønster
År: 2008
Brikker: 12
Længde: 1,5 m
Vævet i 14/2 kamgarn, farvet med rejnfan+indigo og krap+indigo. er det kantebånd der hører til kravenovenfor.
|
 |
Thorbjørns bånd
År: 2007
Brikker: 24
Længde: 2,2 m
Brikbånd af eget design. Vævet i 8/2 kamgarn fra glaipnir, farvet med birk (gul), krap (orange) og krap på naturlig gråt garn (mørkerød). Jeg har lagt mønsteret online som pdf.
|
 |
Simpelt fletmønster
År: 2007
Brikker: 12
Længde: 3,75 m
Vævet i ca. 9/3 kamgarn fra Garnlageret i Århus. Ser desværre lidt syntetisk ud, da 3 trådet garn normalt forbindes med sokkegarn...
|
 |
Simpelt fletmønster
År: 2007
Brikker: 12
Længde: 5 m
Vævet i 20/2 kamgarn, farvet med rejnfan (gul) og krap(orange).
|
 |
2 trådet
År: 2007
Brikker: ?
Længde: 2,10 m
Vævet i 7/2 kamgarn, farvet med krap(orange), birk (gul) og krap over naturlig grå (mørkerød). Midterbrikkerne er vævet med 2 tråde hver, istedet for 4.
|
 |
Broscheret bånd
År: 2006
Brikker: ?
Længde: 0,90 m
fra Louise Ströms bog 'Brikvävda band frän Spångmurs'. Vævet i 8/2 kamgarn fra glaipnir, farvet med birk (gul), indigo(grøn) og krap og indigo (brunrød).
|
 |
Simpelt fletmønster
År: 2005
Brikker: 12
Længde: 1,30 m
Vævet i 20/2 kamgarn, farvet med rejnfan (gul) og æble overfarvet med indigo (blågrøn).
|
 |
Simpelt fletmønster
År: 2005
Brikker: 12
Længde: 1,50 m
Vævet i 8/2 kamgarn, og med en smule variation i mønsteret. Garnet er farvet med birkeblade (gul) og birkeblade overfarvet med indigo (grøn). |
|