Cremefarvet victoriansk kjole
En victoriansk kjole, lavet med mønstre fra trulyvictorian.com
Kjolen består af følgende dele:


Undertøj:
Chemise (underkjole)
Chemisen er af eget design, og lavet i meget let bomuldsstof, kantet med blonder og lyseblåt satinbånd.

Corset
Corsettet er lavet efter mit corsage-mønster, hvor de 7 mønsterdele er blevet til 12: 6 på bagsiden (3 i hver side) og 6 på forsiden (3 i hver side). Corsettet åbnet foran med en planchette, men snørres til bagpå. Corsettet er lavet i hvidt drejl fra Handler, med cremehvid satin, hvide blonder og lyseblåt satinbånd. Der er brugt spiralståls stivere, en planchet til fronten og metal snørrehuller, der er sat i med en tang beregnet til dette.

Petticoat med indbygget bustle (Underkjole med kæmperumpe)
Petticoaten er af eget design, men stært inspireret af truly victorians mønster TV101.



Yderdele:
Nederdel
Nederdelen er syet i jaquard-vævet cremefarvet stof fra netto, og lukkes med to hægter i taljen. Jeg har anvendt mønsteret TV261 fra truly victorian.

Overdel med indbygget overskørt
Overdelen er en kraftig midificeret version af Truly victorian mønster nr TV460, hvor jeg har fjernet en syning i siden, og lavet det til en kombineret overdel og overskirt, kaldet en polonaise. Overdelen er dekoreret med brunt satinbånd, både rynket og almindeligt glat.

Hat
Hatten er lavet af Hattemagerne 'Andersen og Berners Hattefabrik' på Nørrebrogade 45 C, 4. sal, 2200 København N. De har ingen hjemmeside, men laver hatte i lammeulds-filt efter mål. Jeg har selv sat et brunt satinbånd på ud over det normale bånd der sidder på hatten, og syet clip-in spænder på. Clip-in spænderne gør, at hatten kan sættes fast i håret, så den bliver på plads. Da det er en dame-hat, der sidder ovenpå hovedet, og ikke rundt om det, er dette en nødvendighed, hvis man ikke kan finde ud af at bruge hattenåle.

Hår
Håret er sat op i en hestehale, og spædet op med clip-in hair-extensions lavet af ægte menneskehår. Derefter er det blevet krøllet og et par enkelte krøller er sat op så de dækker clip-in spænderne.